Jeg hjælper dig, der bærer både styrke og sårbarhed, med at finde hjem i dig selv – i en hverdag, der kalder på præstation og perfektion.

Gennem nænsom stresshåndtering, coaching og yoga får du redskaber, der skaber ro i nervesystemet, klarhed i sindet og fodfæste i dig selv – så du kan stå stærkt, også når det stormer.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Stressrådgivning og performancecoaching

Signe Zink

Præstationsangst hjælp ved Performancecoach

Signe Zink

Signe Zink

Kender du det…

…at du gerne vil gøre det godt – men indeni mærker du uro, tvivl og et pres, der næsten ikke er til at bære?
…at du stiller høje krav til dig selv, men sjældent føler, at det du gør, er godt nok?

Hos mange, der både mærker verden dybt og stræber efter at gøre det rigtigt, vokser det stille indre pres – en snigende spænding i kroppen, en knude i brystet, et konstant krav om at være lidt mere, lidt bedre.
Præstationsangst og stress er som søstre med forskellig stemme – den ene skarp og øjeblikkelig, den anden tung og vedvarende. Og selvom de ligner hinanden, kalder de på hver deres form for lindring.

Præstationsangst er ofte knyttet til konkrete situationer, hvor du føler dig vurderet og hvor der er en negativ konsekvens ved at fejle – som fx eksamen, mundtlige oplæg eller beslutninger, du føler skal være “rigtige”. Her aktiveres kroppens alarmberedskab, og det kan bl.a. føre til uro, tankemylder eller at “klappen går ned”.

Stress udvikler sig typisk over tid og er forbundet med en oplevelse af, at der er for mange krav og for lidt ro og plads til at være et sensitivt menneske. Den kan komme snigende og påvirke både søvn, koncentration, humør og energiniveau.

Fælles for begge tilstande er, at de kan tappe dig for livsglæde og overskud. Men heldigvis kan de også afhjælpes – med den rette støtte og indsigt.

Som certificeret stressrådgiver og coach med speciale i sensitivitet og selvkritisk præstationspres har jeg bl.a. hjulpet mange musikere og atleter med at stå stærkere på scenen og til konkurrence. Jeg kan også  hjælpe dig med at forstå og regulere det, der presser dig – og finde vejen tilbage til ro, balance og selvomsorg.
Mit arbejde bygger på veldokumenterede metoder og tager altid afsæt i dine behov, ressourcer og grænser.

Du er velkommen til at kontakte mig og booke en gratis og uforpligtende telefonsamtale på 30 minutter.
Her kan vi tale om, hvad du står i – og hvordan jeg kan støtte dig videre.

Hvad kan coaching hjælpe dig med?

Når du er sensitiv eller perfektionistisk anlagt kan det være en udfordring at navigere i en hverdag med høje krav – både dem, du møder udefra, og dem du stiller til dig selv.

Måske mærker du tankemylder, selvkritik, præstationspres eller frygt for ikke at slå til – og det kan stille sig i vejen for det, du egentlig ønsker: at udtrykke dig frit, arbejde fokuseret, og være til stede med ro og glæde.

I et coachingforløb arbejder vi med det, der ligger bag presset – og med det, du længes efter. Det kan være større selvværd, indre ro, motivation, klarhed, eller evnen til at stå stærkt, også når du føler dig udfordret.

Vi tager afsæt i dine værdier, drømme og ressourcer, og omsætter dem til konkrete strategier og hverdagsvaner, der støtter dig i at leve og virke på en måde, der føles mere ægte og bæredygtig.
Typiske emner i forløbene kan være:

  • At håndtere angst, stress og frygt for at fejle

  • At balancere og justere indre krav og forventninger

  • At udvikle mentale strategier, der skaber fokus og overskud

  • At arbejde med selvværd, centrering og indre ro

  • At finde motivation og retning – og holde fast i den

  • At skabe plads til dig selv og det, du brænder for

Vi arbejder altid med udgangspunkt i hele dit liv – for det, der sker i hverdagen, har stor betydning for, hvordan du har det i de øjeblikke, hvor du skal være på.
Det er nemlig i hverdagen, at styrken bygges op – og i det små, at forandring for alvor tager fat.

Du vil derfor få refleksionsøvelser, hjemmearbejde og små hverdagspraksisser, der understøtter det, vi arbejder med. Og du vil ofte høre mig sige: “Det du øver, bliver du bedre til – og det du øver, bliver du.”

Scroll to Top